Tilføjelse til ordensregler på ejendommen

Efter et par episoder i de nye 5.-salslejligheder, har bestyrelsen i samråd med Aros præciseret et par ting, der selvfølgelig gælder for hele ejendommens beboere.

Det er helt og aldeles forbudt at stå på altanen og tisse ned i gården.
Det er ligeledes forbudt at smide genstande fra altanerne ned i gården, og det er også vigtigt at der ikke kommer genstande i tagrenden. Vær omhyggelig med at der ikke ligger ting på altanen der kan smutte ud under værnet.

Resultat af brugerundersøgelse

I perioden den 7. december til den 7. januar har bestyrelsen afholdt brugerundersøgelse på hjemmesiden.

46% fandt nemt det de søgte.
8% fandt det de søgte, men ikke helt nemt.
42% kiggede forbi, for at se om der var noget nyt
4% fandt ikke hvad de søgte da informationen ikke findes på siden.
0% opgav at finde hvad de søgte.

Aconto betaling for vame

Den 10. juli sendte Advokaternes Ejendomsadministration et brev ud til alle ejere sammen med årets varmeopgørelse. Heraf fremgik det, at de ejere der fik en efteropkrævning på mere end 1.000 kr., ville få sat deres acontobetaling op.

Acontobetalinger beregnes på baggrund af tidligere års forbrug. Når forbruget overstiger indbetalingen med et større beløb, reguleres acontobetalingen så den svarer til det reelle forbrug.