Tidy up and keep the volume down!

Dear resident

Summer is finally here and we are all enjoying our beautiful garden and our balconies. Unfortunately, not everyone remembers to tidy up the garden after having used it and not everyone remembers that playing loud music at any point of the day and especially late in the evening is not allowed. Naturally, this is not acceptable.

Remember to tidy up after you use our garden and our grills and show respect for your neighbors and keep the volume down, especially when using the garden or when you windows and/or balcony doors are open.

Have a great summer!

/the owners association

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Tidy up and keep the volume down!

Husk at vise hensyn

Kære beboer

Sommeren er kommet tidligt i år, gården bliver brugt flittigt og vi kan nyde vores dejlige altaner. Det er skønt! Men husk nu at vise hensyn til naboerne og sørg for at overholde foreningens husorden. Det betyder bl.a. at det ikke er tilladt at spille høj musik med vinduer og altandøre åbne, hverken dag eller nat.

/Bestyrelsen

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Husk at vise hensyn

Vicevært sygemeldt

Kære beboer,

På grund af en ulykke er vores vicevært sygemeldt, og forventer først at være tilbage på  ejendommen efter d.20.6. Alt hans opgaver bliver varetaget af hans ansatte, men der kan forventes lidt længere svartid på mails. Hvis der imod alt forventning opleves at en besked ikke bliver besvaret, så send endelig en besked til bestyrelsen. Ved hastesager kan vores administrator (Helle Kühl hos Newsec Datea) kontaktes.

Mvh, Bestyrelsen

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Vicevært sygemeldt

Problemer med opgangsdørene!

Der er problemer med opgangsdørene i følgende opgange:

Skt. Kjeldsgade 27

Ourøgade 29 og 33

Bryggervangen 16

Problemet er, at døren ikke slutter ordentligt til når den lukker i.

Derfor husk at skubbe/trække døren til/i når i lukker den!

Dørene vil blive efterset og repareret hurtigst muligt.

/Bestyrelsen

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Problemer med opgangsdørene!

Barnevognsrum pr 1/5-2018

Så er det tid til lodtrækning af pladser i barnevognsrummet. Der er plads til 2 barnevogne. Er man interesseret i en plads bedes man skrive en mail til vicevaert@bryggervangen.com.
Mailen skal indeholde

Navn
Adresse
Kontaktoplysninger (mail)

Der vil blive trukket lod d. 1. maj og man får sin nøgle deromkring.
Hvis man “vinder” lodtrækningen, har man nøglen i et halv år frem, og bliver bedt om at aflevere den tilbage omkring November 2018 – det er muligt at forlænge, hvis man vinder lodtrækningen til den tid.

Dem der anvender barnevognsrummet nu bedes aflevere deres nøgler tilbage i postkassen Ourøgade 33 kontor.

Mvh

Viceværten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Barnevognsrum pr 1/5-2018

Udfordringer med hjemmesiden

Kære beboere

Vi har desværre udfordringer med hjemmesiden.

Når i udfylder en formular på hjemmesiden, får bestyrelsen/viceværten en mail, hvori jeres informationer står i som vi skal bruge til bestilling af fx. vaskekort, navneskilte m.m.

I øjeblikket modtager vi dem ikke.

I må derfor meget gerne sende jeres info til vicevaert@bryggervangen.com, hvis i skal have skiftet navneskilte, bestille nyt vaskekort osv.

På forhånd tak

Bestyrelsen & Viceværten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Udfordringer med hjemmesiden

Ejerforeningens fremtidige gård

Bestyrelsen opfordrede i oktober 2017 interesserede ejere i at melde sig for at få indflydelse på fremtiden for vores fælles gård. Som bekendt blev projektet under Københavns Kommune nedstemt i 2017, og bestyrelsen foreslog derfor at undersøge behovet for renovering af gården. De frivillige som tilsluttede sig opfordringen, har siden primo 2018 været i dialog med forskellige anlægsgartnere og landskabsarkitekter.

Den opmærksomme beboer vil derfor måske have set os stå og pege på de flotte planter og forsømte skure i haven – når gårdbelysningen ellers har virket 🙂

De mange møder og besøg har resulteret i følgende 3 overordnede muligheder, som vi ønsker behandlet på generalforsamlingen den 24 april 2018 (punkt 5a):

A. Den store model
– Omfatter en total renovering af gården og vores rør i jorden samt elinstallationer.
– Anslået pris af landskabsarkitekt: 7 millioner kr.
– Finansiering: Ejerforeningen kan via egenkapital og drift finansiere 1,5 – 2,0 millioner kr. Det undersøges om det resterende beløb kan finansieres ved et fælleslån, der optages af ejerforeningen og opkræves via løbende fællesudgifter. Vi stræber mod et beløb på omkring 450 kr. pr. kvartal for den enkelte ejer (afhængig af de enkelte lejligheders fordelingstal).

B. Mellemmodel
– Hvor kvaliteten af materialer og arbejdsmetode vil være reduceret ift. model A.
– Anslået pris af landskabsarkitekt: 5 millioner kr.
– Finansiering: Ejerforeningen kan via egenkapital og drift finansiere 1,5 – 2,0 millioner kr. Det resterende beløb kan finansieres ved at hver ejer (afhængig af fordelingstal) betaler et engangsbeløb på ca. 20.000 kr. Alternativt vil der (som i model A) undersøges muligheden for fælleslån, der optages af ejerforeningen og opkræves via løbende fællesudgifter. Vi stræber mod et beløb på omkring 300 kr. pr. kvartal for den enkelte ejer (afhængig af de enkelte lejligheders fordelingstal).

C. Gården forskønnes via løbende vedligehold
– Her ser vi på mulighederne for renovering af skure samt optimering af elinstallationer. Model C beror på, at der ikke vil være yderligere tiltag med landskabsarkitekt. Bestyrelsen vil (evt. i samarbejde med frivillige ejere) se på en prioritering af fornødne reparationer og vedligehold samt muligheden for nye skure.
– Finansiering vil ske via det løbende drifts- og vedligeholdelsesbudget – dvs. indenfor alm. fællesudgifter.

På generalforsamlingen ønsker vi at høre ejerne om hvorvidt der er opbakning til en eller flere af de 3 ovenstående muligheder. Såfremt der er stor opbakning for model A eller B, vil gårdprojektets deltagere ud fra denne hensigtserklæring arbejde videre på noget mere konkret sammen med en landskabsarkitekt. Resultaterne fra dette arbejde deles løbende med bestyrelsen.

En endelig beslutning vil blive taget ved en ekstraordinær generalforsamling, hvor landskabsarkitekten inviteres til at præsentere projektets omfang. Bestyrelsen og gårdprojektet vil ligeledes fremlægge finansieringsmulighederne til afstemning.

Efter afstemning på den ekstraordinære generalforsamling, er forløbet tænkt sådan at landskabsarkitekten vil opfordre ejerne til at give input til den fremtidige gård i form af eventuelle workshops i haven, inden endelig igangsættelse af arbejdet.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Ejerforeningens fremtidige gård

Generalforsamling

Årets generalforsamling afholdes tirsdag d. 24. april 2018 kl. 17.30 i ejendommens gård.

Indkaldelserne er på vej med posten, men for de nysgerrige, er dagsorden følgende:

1. Valg af dirigent og referent

2. Formandens beretning om det forløbne år.

3. Fremlæggelse af årsregnskab 2017 med revisorpåtegning.

4. Fremlæggelse af forslag til årsbudget 2018 til godkendelse.

5. Bestyrelsens og medlemmernes forslag

a) Hensigtserklæring vedr. omkostninger for renovering af gården/haven. Yderligere information vil fremgå på foreningens hjemmeside.

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleanter.

På valg til bestyrelsen for 2 år er:
Louise Stobbe Olsen (genopstiller ikke)
Rikke Rasmussen, genopstiller
Anne Romstad (genopstiller ikke)
Simone Paul-Collinet, er ikke på valg i år.
Jacob Petersen er ikke på valg i år.
Der skal således besættes to bestyrelsesposter samt vælges to suppleanter til bestyrelsen for 1 år
Louise Stobbe Olsen, tilbyder at stille op som suppleant

7. Valg af administrator.

8. Valg af revisor.

9. Eventuelt.

Bestyrelsen opfordrer til at alle ejere orienterer sig i Regnskab 2017 og Budgetforslag 2018, som ses her.

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Generalforsamling

Åbent kontor onsdag d. 4/4-18

Kære beboere

Åbent kontor er rykket fra i morgen til onsdag. Det er stadig i tidsrummet fra 17:30-18:30.

Har man spørgsmål, men tidspunktet ikke passer, kan man skrive til vicevaert@bryggervangen.com.

Mvh

Viceværten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Åbent kontor onsdag d. 4/4-18

Sørg for at lukke yderdørene ordentligt

Vi har igennem et længere stykke tid haft problemer med, at vores døre ikke lukker ordentligt af sig selv. Det drejer sig både om opgangs- og kælderdøre og det er et resultat af det kolde vejr.

Vores vicevært er i fuld gang med at servicere dørene, men vi henstiller til alle ejere og beboere, at man sikrer sig at dørene lukker ordenligt inden man forlader bygningen – både fra opgangene og kælderen.

/Bestyrelsen

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Sørg for at lukke yderdørene ordentligt