Arbejdssøndag

Bestyrelsen ved godt, at man er lidt sent ude. Men vi har valgt at holde fast og forsøge at lave en arbejdsweekend/dag – søndag d. 11. september.

Så skulle du/i med denne korte varsel, have mulighed for at deltage til nogle timers fællesaktivitet omkring vores ejendom, så sæt kryds i kalenderen. Vi mødes kl. 12 i haven – bestyrelsen sørger for lidt til ganen.

Aktiviteterne vil være alt fra oprydning i haven – til lidt forskelligt bygge aktivitet og gennemgang af opgange… Nærmere derom senere…

Har du en god ide – så hold dig ikke tilbage, send os gerne en mail herom.

Tilmelding til: bestyrelse@bryggervangen.com

Vi glæder os til at se dig

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Vaskeriet lukker*

*Onsdag d. 31 august er vaskeriet lukket mellem kl 7 og 14.

Det skyldes der skal udføres noget arbejde i vaskeriet i forbindelse med rørprojektet.

Efter kl 14 vil vaskeriet være åben igen.

Ingen varme fra centralvarmeanlægget til vinter!

Som tidligere udmeldt af vores rådgivende ingeniører Peter Jahn & Partner I/S – så har det desværre vist sig ikke at være muligt, at anvende eksisterende varmeanlæg samtidig med det nye varmeanlæg, hvorfor det er nødvendigt at etablere interimistisk opvarmning i de lejligheder, hvor der udføres arbejde i fyringssæsonen

De berørte lejligheder og tidsperioder er:

Fyringssæson opstart 1. oktober

Ourøgade 25 – til og med uge 41

Ourøgade 23 – til og med uge 43

Ourøgade 21 – til og med uge 45

Ourøgade 19 – til og med uge 47

Bryggervangen 12 – til og med uge 49

Bryggervangen 14 – til og med uge 50

Bryggervangen 16 – til og med uge 51

Uforudsete hændelser forbeholdt

Bestyrelsen har overvejet forskellige muligheder for den interimistiske opvarmning, og nået frem til at petroleumsovne med såkaldt laserfordeling af varmen, mindst kondens samt timer-funktion og børnesikring, er den bedste model.

Der vil blive stillet een laser-kamin til rådig pr. lejlighed (ialt 70 lejligheder bliver berørt). Denne skal returneres umiddelbart efter arbejdet er færdigt og varmen igen virker i den enkelte lejlighed.

Byggeprojektet lejer ovnene, men bliver de ikke leveret tilbage til aftalt tid – vil bestyrelsen/byggeprojektet forbeholde sig ret til at opkræve manglende aflevering via fælles omkostningerne.

Bestyrelsen arbejder på fuldt tryk for at finde en fair løsning omkring afregningen den interimistiske varmekilde.

Nærmere information omkring udlevering af laserkaminen samt petroleum følger.

VICEVÆRT FUNKTION – Velkommen til Tom Christensen

Efter en god måneds indkørsels periode og afholdt ferie, er vores nye vicevært funktion på plads.

De opgaver på ejendommen, som hører under vicevært funktionen, varetages af et eksternt firma.

Kontaktpersonen hedder Tom Christensen.

Tom sørger for at opgaverne bliver udført på bedste vis – men dog stadig under forudsætning, at vi fortsat passer på vores fælles ejendom. Tom vil personligt være tilstede på ejendommen ca 2-3 gange om ugen.

Da vi samtidig på Generalforsamlingen har besluttet, at varetage flere og flere af vores opgaver og administration elektronisk. Er det også besluttet, at Tom har ”elektronisk” træffetid.

Det gamle telefon nr. 46 96 95 96 til viceværten, kan igen benyttes og er viderestillet til Tom’s mobil. Tom træffes MANDAG til TORSDAG mellem kl. 7-16.

Tom vil også løbende tage sig af mail-korrospondance, som sendes til vicevaert@bryggervangen.com.

Tag godt imod Tom – og husk, at han ikke er ansat til at rydde op efter os, men hjælpe os med at varetage nogle opgaver omkring vores ejendom.

PS Bestyrelsen arbejder stadig på en mulig prøve løsning for genåbning af skakter.