OPDATERING: Det varme vand er tilbage

Kære beboere

Vores VVS’er har været på ejendommen her til formiddag, og udskiftet den defekte cirkulationspumpe samt sikringer, som den gamle pumpe havde sprunget.
Dermed skulle alle gerne igen have varmt vand i hanerne. Skulle du, imod forventning, stadig opleve problemer, beder vi dig kontakte bestyrelsen via bestyrelse@bryggervangen.com

Hav en dejlig weekend!

Venlige hilsner fra bestyrelsen

OPDATERING: Problemer med varmt vand på ejendommen

Kære beboere

Vi har netop fået nyt fra VVS’eren.

Vi har tilsyneladende en cirkulationspumpe, som ikke fungerer som den skal, så vi kører på reduceret omløb på varmt vand. Derfor vil nogle beboere have varmt vand, mens andre skal lade vandet løbe længere, før det bliver varmt. Om man oplever problemer eller ej, vil dermed også afhænge af vores alles forbrug af varmt vand. Dermed er tidligere kommentar om lignende problem i andre ejendomme nok nærmere et tilfælde end en egentlig sammenhæng.
Alt tyder på, at det lige nu er etagerne stuen – fjerde sal der oplever problemet, og at femte sal altså ikke er ramt.

Vi arbejder selvfølgelig på at få det løst så hurtigt vi overhovedet kan! Lige nu er det uvist om pumpen skal skiftes, eller om det kan klare med en reservedel, og om denne i så fald er på lager.

Vi vender tilbage, så snart vi ved mere. I mellemtiden vil vi bede alle beboere om at overveje deres forbrug af varmt vand – for naboens skyld.

Håbefulde og blæsende hilsner fra bestyrelsen

Problemer med varmt vand på ejendommen

Kære beboere

Vi har i løbet af dagen oplevet sporadiske problemer med det varme vand på ejendommen.

Vi er i forbindelse med vores faste VVS’er og forsøger at få lokaliseret problemet, men vi kan desværre ikke, i skrivende stund, informere om, hvornår der igen vil være varmt vand i hanerne.

Vi hører desuden, at andre ejendomme i området har samme problem, så vi tror at problemet ligger udenfor vores matrikel – dog uden at vide præcist, hvad det kan skyldes.

Vi håber, at problemet snart er løst.
Oplever du problemer, er du velkommen til at skrive til bestyrelse@bryggervangen.com

Hav en dejlig weekend!

Venlige hilsner fra bestyrelsen

Velkommen i varmen

Kære beboere,

Vinteren er så småt ved at sænke sig over os, og dermed også det noget køligere vejr udenfor vores lejligheder.

I den forbindelse har de fleste nok allerede godt gang i radiatorerne, men nogle (især på de øverste etager) vil måske opleve udfald i varmen. Dette er helt naturligt, og skyldes luft i varmerørene.

For at løse dette problem, bør den enkelte beboer (som oplever problemet) lufte ud i radiatorer. Det gøres, som vist på siden her: https://www.bryggervangen.com/ejendommen/vedligehold/radiator/
Dette afhjælper problemet med det samme og varmen vil igen flyde frit i rørene.

Venlige hilsner fra Bestyrelsen

Tjek af varmtvandsbeholder

Kære beboere

Vi er nødsaget til at få lavet et tjek på vores varmtvarmsbeholder i varmekælderen, og det kan medføre at i ikke har noget varmt vand mellem kl. 11-16 i dag.

Der vil være koldt vand, så man kan gå på toilettet m.m.

Beklager ulejligheden.

Mvh

Viceværten

Sørg for at lukke yderdørene ordentligt

Vi har igennem et længere stykke tid haft problemer med, at vores døre ikke lukker ordentligt af sig selv. Det drejer sig både om opgangs- og kælderdøre og det er et resultat af det kolde vejr.

Vores vicevært er i fuld gang med at servicere dørene, men vi henstiller til alle ejere og beboere, at man sikrer sig at dørene lukker ordenligt inden man forlader bygningen – både fra opgangene og kælderen.

/Bestyrelsen

Udluft radiator

Kære beboere

Jeg har fået nogle henvendelser ang. “bobler” i radiatorerne, og derfor vil jeg opfordre jer alle sammen til at udlufte jeres radiatorer.

Det er vigtigt, at alle udlufter, da der sagtens kan være luft i systemet, hvis det ikke er alle, der gør det.

Se evt. nedenstående link, der viser, hvordan man gør.

Mvh

Viceværten

Radiatorpleje

Fyrringssæsonen er nær, og radiatorne trænger derfor til at man tjekker dem igennem.

Følgende skal gøres for at sikre at radiatoren virker optimalt:

1. Masser termostaten

2. Udluft radiatoren (Dette gælder primært for 4 sal)

Ved man ikke hvordan dette gøres kan man med fordel se disse to youtube film:

Film 1 (Vi har den anden termostattype han nævner)

Film 2 (Der nævnes man skal bruge en nøgle. Man kan også blot bruge en lige kærvet skruetrækker – Se nederst)

 

Traditionen foreskriver at vi åbner helt op for varmeanlægget den 1. oktober.

Men da det kolde vejr allerede er indtruffet arbejder vi på at få åbnet helt op for varmen tidligere end d. 1/10.

 

(Lige kærvet skruetrækker)