Oftest stillede spørgsmål

Her finder du svar på de spørgsmål, som beboere oftest stiller om alt fra hverdagens praktiske forhold til regler, drift og kontaktmuligheder. FAQ’en er lavet for at gøre det nemt og hurtigt for dig at finde den information, du har brug for som ejer eller beboer i Bryggervangen.

Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen eller administrator.

Kategorier

Generelt om foreningen

Dyk ned i foreningens dokumenter og generalforsamlinger, eller få styr på, hvornår du skal kontakte foreningens administrator, ejendomsservice og bestyrelsen.

Du henvende dig til ejendommens administrator omkring alt vedrørende:

  • Indflytning/fraflytning i forbindelse med salg/køb
  • Melde evt. udlejning af lejlighed
  • Økonomi forbundet med ejendommen
    • Vaskekort, fællesbidrag, varmeregnskab, juridiske spørgsmål forbundet med ejendommen, indkomne forslag til administrator osv.

Husk altid at forsøge at finde svar på ejerforeningens hjemmeside, inden du tager kontakt.

Akuttelefonen hjælper med at formidle en tekniker, til at løse akutte problemer eks. stoppet faldstamme. Ansvaret (og regningen) fordeles efterfølgende jf. vedtægterne.

Bemærk: Et akut problem er et problem af en så kritisk karakter, at dette ikke kan vente med at blive udbedret til først kommende hverdag (indenfor normal arbejdstid).
☎️ Ved akutte problemer kan du kontakte: +45 70244515.

Bestyrelsen består af frivillige beboere, som i deres fritid arbejder for at sikre en god drift og udvikling af foreningen.

Nye beboere (og nuværende!) er altid velkomne til at stille op til bestyrelsen på generalforsamlingen eller deltage i arbejdsgrupper om konkrete projekter. Det er en god måde at få indflydelse og lære ejendommen at kende.

Du finder vedtægter, generalforsamlingsreferater, årsrapporter, og andre bilag i foreningens dokumentarkiv i vores administrationssystem, Probo.

E/F Bryggervangens energimærke er: C.
Gyldighed: 6. oktober 2017 – 6. oktober 2027.
Energimærkningsnummer: 311277121

Mere om energimærkningen

Det er lovpligtigt at fremlægge en energimærkning, når en ejerlejlighed skal sælges. Energimærkning udarbejdes for hele ejendommen, hvor der er tale om etageejendomme.
Ejerforeningen er ansvarlig for at stille en gyldig energimærkning til rådighed. En energimærkning er gyldig i 10 år og kan bruges igen, når lejligheder i bygningen sælges inden gyldigheds ophør.

Energimærkning af bygninger har to formål:

  1. Mærkningen skal synliggøre bygningens energiforbrug og skal dermed virke som en form for varedeklaration, når en bygning sælges eller udlejes.
  2. Mærkningen skal give et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre – hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger.

Du henvende dig til Bryggervangens ejendomsservice-funktion omkring alt vedrørende:

Affaldshåndtering:

  • Husholdningsaffald/skraldeskakter
  • Storskraldsordning
  • Sorteringscontainere i gården

Vaskeri:

  • Drift-/maskinfejl
  • Henvendelser forbundet med økonomi skal ske til administrator

Små vedligeholdelsesopgaver (kun for fælles; -ting, -døre & -arealer):

  • Døre der binder
  • Låsecylindre der skal smøres
  • Problemer med automatporten ved indgangen til gården
  • Defekte lamper/pære der er gået
  • Strømsvigt ved fællesarealer
  • Udskiftning af navneskilte
  • Alle henvendelser vedrørende varme o.lign. skal ske til bestyrelsen

Alt andet ligger uden for denne ejendomsservicefunktion.
Du skal kontakte bestyrelsen eller administrator herom.

Husk altid at finde svar på ejerforeningens hjemmeside inden du tager kontakt.

Som leverandør til foreningen skal du sende fakturaen direkte til EAN 5790002190902 for at sikre den hurtigste behandling af din faktura. Alternativt kan fakturaen også sendes i pdf til 
faktura@newsec.dk.

Fakturaen skal altid have påført foreningens ejendomsnummer således: F41399.

Kontoudtog, nyhedsbreve og rykkere med videre kan sendes til rykker@newsec.dk

Den ordinære generalforsamling afholdes én gang årligt (typisk i april). Indkaldelse og bilag offentliggøres i god tid. Forslag sendes til bestyrelsen inden den frist, der fremgår af indkaldelsen.

Ekstraordinære generalforsamlinger kan forekomme, når der er forslag ifm. særlige situationer eller projekter, som kræver afstemning, og hvor bestyrelsen vurderer, at det afstemningen ikke kan vente til eller vil fylde for meget på den ordinære generalforsamling.

Alle beboere skal overholde vores Hus- og Haveorden

Det er ejerforeningens intention, at enhver beboer kan opholde sig i ejendommen under gode og trygge forhold og at ejendommen til enhver tid fremstår pæn og indbydende.

Berettigede klager over brud på hus- eller haveordenen indgives skriftligt til bestyrelsen enten pr. mail eller ved aflevering i den sorte postkasse i gården.

Administrative spørgsmål

Log ind i foreningens administrationssystem, anmeld fejl, skader og flytning, find dit kælderrum, og få styr på internet, nøgler til opgangen og varmeregnskabet.

Foreningens administrator anvender Probo som administrationssystem. Alle ejere (og evt. lejere) anbefales derfor at oprette sig i systemet, da det letter kommunikation og administration af foreningen.

Man kan også kontakte både administrator og bestyrelse herigennem.

Skader eller fejl på fællesarealer skal meldes til bestyrelsen og vicevært, så snart du opdager den, så vi kan løse problemet hurtigst muligt. Eksempler på skader og fejl, som skal meldes er: hærværk, el, vaskeri, porten, opgangsdøre der binder, grill, og havetelt.

Skader i din egen bolig håndteres efter reglerne for ejerens vedligeholdelsespligt.

Foreningens administrator står for opkrævningen af ejerudgifter. Det sker på månedlig basis. Ejerudgifterne inkluderer bl.a. a conto varme, fællesudgifter, og evt. afregning af vaskeri og fælleslån.

Kontakt administrator, hvis du har spørgsmål til opkrævningen af ejerudgifter.

Skal du flytte ind eller ud af ejendommen? Her finder du en hurtig oversigt over de vigtigste ting, du skal huske:

  1. El
    • Aflæs din elmåler og indberet tallet direkte til dit elselskab. Dette håndteres af beboeren/ejer selv.
  2. Kælderrum
    • Find nummeret på dit kælderrum i denne oversigt.
  3. Navneskilt
    • Dørtelefon: Kontakt viceværten for at få skiftet navneskilt.
    • Dørskilt: Dette skal du selv sørge for at skifte.
  4. Nøgler
    • Det anbefales at skifte låsen til din egen hoveddør, når du flytter ind. Du ved ikke, hvor mange nøgler der tidligere har været i omløb.
    • Nøgler til opgangen, kælder og porten bestilles hos GS Låse.
  5. TV & internet
    • Du skal selv opsige eller oprette dit abonnement hos din valgte udbyder.
  6. Varme
    • Kontakt ISTA Danmark for at aftale aflæsning i forbindelse med flytning. Book en flytteaflæsning online eller ring til ISTA Danmark på tlf. +45 77323232.
  7. Vaskeri
    • Se afsnittet om vaskeriet for information om indmeldelse og brug.

Fremleje

Husk at give administrator besked, hvis du fremlejer din lejlighed.

Du tildeles et kælderrum af foreningen, og du kan se dit tildelte kælderrum af denne oversigt. Dit lejlighedsnummer kan du finde på breve og beskeder fra foreningens administrator. Hvis du ikke kan finde det, skal du kontakte administrator for at få det oplyst.

Genstande må kun opbevares i egne kælderrum. Alt der henstilles udenfor disse betragtes som affald og vil blive fjerne uden varsel.

Alle meddelelser fra bestyrelsen/ejendommen bliver kun kommunikeret til aktuelle ejere i ejendommen. Videreformidling til evt. udlejer er udelukkende en sag mellem lejer/udlejer.

Det er udlejers pligt, at lejer har underskrevet husordenen og overholder den.

I tilfælde at overtrædelse af husordenen, kan ejerforeningen til enhver tid udbede sig en kopi af lejekontrakten.

Viceværten ligger IKKE inde med nøgler til postkasser, kælderrum eller de private hoveddøre. Mister man sin nøgle må man henvende sig til en låsesmed.

Alle udgifter til nøgler dækkes af beboerne selv. Foreningen dækker således ikke udgifter til ny nøgle – hverken til opgangsdør, privat hoveddør eller postkasse.

Bestilling af nøgler til opgang
Opgangsnøglen er en blå KABA-nøgle, som også fungerer til kælderdøre og gårdporten.
Hvis du mister en nøgle til opgangsdøren kan en ny bestilles på GS Låses hjemmeside. Under bestilling skal du bruge denne pinkode: 8942.

Bestilling af nøgler til egen hoveddør og postkasse
Mister du en Ruko-nøgle til din dør eller postkasse, kan en sådan laves hos enhver låsesmed eller skomager.

Ejerforeningen har Andels.net som tv-, internet- og telefonudbyder. Som beboer skal man selv bestille og betale for den pakke, man ønsker.

Vi betaler fælles via ejerudgifterne for infrastrukturen (altså, at der er lagt kabler ind til hver enkelt lejlighed).

Foreningen har digitale varmemålere, som ISTA Danmark kan aflæse trådløst. Det betyder, at teknikeren blot skal opholde sig i opgangen for at hente data, og du behøver derfor ikke være hjemme for at aflæsningen kan finde sted.

Varmeregnskabet udsendes af vores administrator, men administrator håndterer kun udsendelse og opkrævning. De har ingen rolle i aflæsning af målere eller beregning af dit varmeforbrug. Bestyrelsen kan heller ikke besvare spørgsmål om varmeregnskabet.

Har du brug for hjælp, skal du kontakte:

ISTA Danmark A/S
📞 +45 77323377 eller 🔗Beboerguide til varmeafregning
Husk at have dit anlægsnummer klar.

Alle lejligheder er tilmeldt vaskeriet og alle lejligheder har fået udleveret 1 vaskebrik. 

Sælger du din lejlighed i foreningen, beder vi dig overdrage din vaskebrik til den nye ejer. Har du, som ny ejer, ikke modtaget vaskebrik fra tidligere ejer bør du kontakte tidligere ejer for at få den udleveret. 

Overtager du en vaskebrik fra tidligere ejer, skal du have en ny aktiveringskode. Denne får du tilsendt via mail, på den adresse du er registreret med som ejer i vores administrators system.

Mister du din vaskebrik kan du bestille en ny under menupunktet “Ny vaskebrik og aktiveringskode”. 

Betaling for vask (og evt. ny brik) sker i forbindelse med opkrævning af fællesudgifter fra administrator. Herefter er det op til ejer og eventuel lejer selv at afregne forbrug.

Fællesarealer og fællesfaciliteter

Vores fællesarealer og fællesfaciliteter fremhæves altid i salgsopstillinger – og med god grund! Vi holder nemlig meget af dem, og derfor er det vigtigt at passe på dem. Her kan du bl.a. finde information om affaldsortering, barnevognsrum, cykelparkering, samt vores grill, havetelt og vaskeri.

Som beboer i E/F Bryggervangen spiller du en vigtig rolle i at sikre korrekt affaldssortering. Det er ikke kun godt for miljøet — det hjælper også med at holde gårdrum ryddelige, mindske lugtgener og sikre, at vores renovation fungerer mest effektivt.

Foreningen har affaldsskakter i alle opgange samt beholdere til almindelig dagrenovation i hver ende af gården. Bestyrelsen forbeholder sig retten til at kunne lukke affaldsskakterne i tilfælde af, at de anvendes mod reglementet.


Storskrald
Storskrald er større genstande og indbo, som ikke kan komme i de almindelige affaldscontainere. Du skal selv sørge for at aflevere storskrald på en genbrugsplads. Den nærmeste genbrugsstation er Borgervænget Genbrugsstation, der er blot 5 min. væk i bil og 13 min. på gåben.

Der findes et barnevognsrum i haveskuret, som kræver nøgle.

Husk at tage evt. værdigenstande med dig, når du låser barnevognen inde, og det anbefales at låse barnevognens hjul med en kæde.

Foreningen fik i efteråret 2014 udskiftet dørtelefonanlægget i alle lejligheder.

Hvis du oplever problemer med din dørtelefon, kan du i første omgang se om manualen kan løse fejlen. Hvis det ikke er tilfældet, skal du kontakte ejendomsservice.

Skal du have skiftet navn på din dørtelefon?

Der findes cykelstativer i gården og på gadeplan. Cykler må ikke parkeres i haveskuret eller i kælderen – med mindre dette bliver gjort i eget kælderrum.

En gang om året, om foråret, gøres der status over samtlige cykler på ejendommens fællesområde. Gamle cykler, der herefter henstår, vil blive fjernet.

Det er ikke muligt at reservere grillene. Der står to kulgrille i haven, som er til fri afbenyttelse. Hvis der er flere beboere, som vil anvende foreningens grille samtidigt, forventes det, at de deles.

Der er mulighed for at låne ejerforeningens telt til arrangementer i haven. Ved afholdelse af arrangementer i foreningens have, henviser vi til foreningens Hus- og Haveorden.

Der er installeret en automatisk røglem i opgangen, som kun åbner i tilfælde af røg eller brand. Hvis røglemmen aktiveres – enten automatisk eller ved fejl – vil en høj alarm lyde i alle lejligheder.

Ved brand eller røg:

  1. Ring 1-1-2.
  2. Luk din dør for at forhindre røgspredning.
  3. Forlad bygningen hurtigt og roligt.

Ved falsk alarm:

  • Følg vejledningen, som findes på opslagstavlen i opgangen og kan downloades her.
  • Du er selv ansvarlig for at nulstille røgalarm og røglem.

Ejerforeningens vaskeri består af tre Miele-vaskemaskiner og én tørretumbler. Adgang sker via en elektronisk vaskebrik og betaling opkræves via dine fællesudgifter.

Vigtig info:

  • Vaskeriet kan findes i kælderen mellem Ourøgade 25 og 29.
  • Vaskebrikken følger lejligheden og skal overdrages ved salg.
  • Tørrerum og fælles tørrestativer er til fri afbenyttelse.

Praktik og vedligehold

Det er vigtig, at du løbende vedligeholder din lejlighed, så evt. revner og utætheder ikke løber løbsk. Vi har samlet relevant information om ansvarsfordeling mellem ejer og forening, vandskade, vedligeholdelse af afløb, altaner, entrédører, radiatorer, vinduer samt maler og vvs-arbejde.

Vandlåsen i afløbet på badeværelset skal renses ved behov, da der ellers, hvis man er uheldig, kan opstå vandskade hos underboen. Hyppigheden kan variere fra badeværelse til badeværelse (månedligt-årligt). Hold derfor løbende øje med tilstopningen af vandlåsen.

Bemærk: Der ikke må benyttes afløbsrens i afløbene.

Vandlåsen afmonteres for rensning som vist her.

Der må ikke anvendes grill eller lignende på altanerne. Alternerne skal holdes i opholdt og renholdt stand.

Altanerne bør afrenses mindst 2 gange årligt for snavs. Skidtansamlinger, blade og lignende fjernes løbende. Hertil anvendes kun vand og evt. skurebørste. Silikonefuger og plast aftørres med en fugtig klud.

Blomsterkasser bør ikke monteres på håndlisten men på frontholderlisten nedenunder. Blomsterkasser, urtepotter m.v. på altanbunden bør opklodses på fx lister med plastknupper ned mod altanbunden. Herved sikres ventilation og misfarvning af altanbunden hindres.

Entredøre skal være hvide (farvekode 9010 glans 40).

Nye døre
De nye døre der er installeret i den fælles udskiftning er brand- og klimadøre af typen: Moland, M9x21 BD30/35DB.

Maling af entredøre
Hvis din dør trænger til at blive malet, anbefaler vi, at der bruges en grunder af mærket Futura 3 samt maling Perfect 40.

Det forhandles bl.a. hos farvehandleren på Vennemindevej, hvor beboere i foreningen får 15% rabat. Et prisoverslag på maling af entredør ved indkøb hos Farvehandleren på Vennemindevej er 400 kr., hvoraf der gives 15% i rabat.

Fremgangsmåde
Døren vaskes grundigt i grundrens, slibes med sandpapir til den har en mat og jævn overflade. Herefter vaske den af igen og males med grunder. Når den er tørret, kan man tydeligt se om der skulle være mærker/afslag i døren, som derefter spartles op. Puds efter og grund døren igen. Herefter males døren med 2 lag 9010, glans 40.

Nedenstående er en liste over de håndværkere, som vicevært og bestyrelse benytter sig af. De er vant til at komme på ejendommen, men det er selvfølgelig dit eget valg, om du ønsker at benytte dig af dem eller andre håndværkere. 

Ændringer på ejendommens fælles installationer må udelukkende foretages af foreningens håndværkere:

  • Tømrer/snedker: Østerbro gruppen (tlf. 26 83 55 25)
  • Blikkenslager/VVS: VVSPlus – en del af Finn L. Davidsen (tlf. 70 12 20 21)
  • Elektriker: HHR Gruppen (tlf. 70 27 24 04)
  • Låseservice: G.S Låse (tlf. 70 23 42 36)

Ejerforeningen ”Bryggervangen 12-16 m.fl.” har en aftale med den lokale farvehandler på Vennemindevej. Her får alle beboere 15%* rabat på alt maling, filt, ruller & pensler mv. Se yderligere information på www.malnu.dk

Vennemindevej Farvehandel
Vennemindeveh 38
2100 København Ø
📞 +45 39296432
💻 vennemindevejsfarve.dk 

* Undtaget er tilbud fra hjemmesiden og betaling med FBF-kort.

Foreningens ejendomsservice kan hjælpe med at opdatere navneskilte på postkassen og dørtelefonen.

Ejendommen er beliggende i Københavns Kommunes gule parkeringszone “Ydre Østerbro”. Beboere kan købe beboerlicens til parkeringszonen online hos Københavns Kommune.

Varmeanlægget åbnes helt den 1. oktober. For at sikre, at varmeanlægget fungerer korrekt, er det vigtigt, at radiatorerne er fri for luft. Hvis der samler sig luft i systemet, kan vandet ikke cirkulere ordentligt – og boligen kan derfor ikke blive ordentligt opvarmet.

Sådan gør du
  1. ”Masser” termostaten
    Drej termostaten helt op og ned et par gange. Det kan løsne eventuelle små blokeringer i ventilen.
  2. Udluft radiatoren
    (Dette er særligt relevant for beboere på 4. sal.)
    Åbn den lille udluftningsventil øverst på radiatoren, indtil der kommer en stabil stråle vand uden luft. Husk at have en klud eller en lille skål klar.

Har du ikke prøvet det før? Du kan med fordel se disse vejledninger:

  • Film 1 – gennemgang af termostater (vi har den anden type, han viser)
  • Film 2 – viser udluftning; nævner en nøgle, men en almindelig flad skruetrækker kan også bruges

Foreningen har regler for hvornår der må udføres støjende renoveringsarbejde på matriklen og i lejlighederne, samt spilles højt musik og lignende. Reglerne står i vores Hus- og haveorden.

Vandskader er som udgangspunkt en sag ejeren i mellem. Bestyrelsen og ejerforeningen skal derfor ikke involveres mere end bestyrelsen skal underrettes om vandskaden.

Opdager man fx. spor af en mulig vandskade på sit badeværelsesloft skal man tage kontakt til ejeren af lejligheden oven på. Sammen skal man placere ansvaret og aftale hvordan skaden skal udbedres. Kan man ikke nå til enighed kan en 3. part tilkaldes fx en byggesagkyndig.

Du kan læse mere om, hvordan vores varme reguleres, og hvad det betyder for dig som bruger i denne vejledning.

Du kan også blive klogere på vedligeholdelse af dine radiatorer, eller læse mere om hvordan varmeregnskabet aflæses her

Det er ejerens eget ansvar at vedligeholde lejlighedens ventilationsskakt fa hhv. badeværelse og køkken.

Beboere i foreningen har tidligere brugt og anbefalet firmaet Ventilationsrens til rensning af ventilationsskakte.

Ifølge ejendommens vedtægter må ændringer, reparation eller maling af ejendommens ydre kun ske med bestyrelsens samtykke. Facaden skal til enhver tid skal fremstå ensartet.

Udvendig og indvendig vedligehold påhviler den enkelte ejer, men maling kan bestilles og afhentes hos viceværten på ejerforeningens regning.

Udskiftning af vinduer
Bestyrelsen har i 2016 godkendt opsætning af de vedligeholdelsesfri Velfac Classic Alu 2 vinduer, der lever op til følgende krav:

  • Indvendig: træ, hvid
  • Udvendig: aluminium, hvid
  • Glas: termorude (energiglas)
  • Ophængning: sideophængt

Ejerne må gerne vælge vinduer fra et andet firma, bare vinduerne lever op til ovenstående krav. Hvis et andet vindue vælges, skal bestyrelsen godkende valget.

Alt arbejde på el- og vandinstallationer skal udføres af en autoriseret håndværker, som skal udstede en lovpligtig attest.

Forebyggelse og handling er essentielt, når der er tale om væggelus. Hvis du har mistanke om, at der er sneget sig nogle udbudte gæster med hjem efter en rejse, så kan du finde svar på, hvad du skal gøre herunder: