Ophobning af skrald i fællesarealerne

Kære beboere,

I forbindelse med branden i gården tidligere på ugen, har vi gennemgået fællesarealerne – både i haven og i kælderen.
Især i kælderen står der i øjeblikket uretfærdigt meget skrald, affald og rod i gangene.

Vi må derfor endnu engang minde alle beboere om, at det ikke er tilladt at efterlade genstande i fællesarealerne. Dette gælder også arealet under trapperne. Alle fællesarealerne er brandveje og SKAL holdes frie. Derudover koster det foreningen penge, når vi på et tidspunkt er nødsaget til at tømme arealerne. Det koster at komme af med storskrald, og samtidig koster det i ekstra timer til vores vicevært. Denne ekstra omkostning betaler vi som forening for af vores fælles kasse. Penge, som i stedet kunne være brugt på noget andet.

Vi håber at alle beboere kan respektere dette, og hjælpe til at holde orden på vores fælles ejendom.

Venlige hilsner fra bestyrelsen