Nyt om rørprojektet

Beboerinformationen er i løbet af ugen blevet delt ud til alle beboere på ejendommen og sendt ud til alle ejere. Skrivelsen indeholder relevante informationer om projektet herunder:

  • Tidsplan
  • Gennemgang af ny rørføring i kælderen 
  • Vandinstallation i køkken og bad
  • Varmeinstallation i soveværelse og stue
  • Muligheder for tilkøb af nyt sanitet i badeværelset

Du kan løbende følge med i rørprojektet på projektets underside her.

Bestyrelsen er bevidste om, at informationsskrivelsen er lang og måske svær at komme igennem i et hug. Gem den og brug den som opslagsværk, når spørgsmålene kommer – check skrivelsen og projektets underside, før du spørger bestyrelsen.

Fastelavn

Et brag af en Fastelavnssøndag den 6. marts 2011 kl. 16:00

Traditionen tro holder beboerforening Fastelavnsfest for børn, andre barnlige sjæle. I den anledning byder vi på varm kakao, the, og/eller kaffe samt en dejlig Fastelavnsbasse.

Der vil komme et opslag i opgangene så man kan melde sig til.

Urene i vaskeriet går nu rigtigt

Nu er det slut med ventetid i vaskeriet. Vi har fået stillet urene, så de går rigtigt og ikke med 20 minutters forsinkelse.

Urene på vaskemaskinerne taber desværre tid, hvis de mister forbindelsen til internettet. Vi vil derfor fremover jævnligt chekke urene – skulle de glippe, så send varmemesteren en mail og gør opmærksom på det. Så retter han hurtigst muligt.

Udluftningsvinduer i opgangen skal være lukkede

De øverste vinduer i hver opgang er ikke til at man kan åbne dem manuelt. Der var dog nogle der syntes de ville prøve alligevel i Ourøgade 19 en gang i December. Det har nu kostet ejendommen 2.915 kr. til en ny motor til vinduet.

Bestyrelsen forsøger at føre en god økonomi i ejendommen, og skønt beløbet kan synes lille i en ejerforening af vores størrelse, så løber disse udgifter op og derfor må vi passe godt på vores fælles ejendom (“mange bække små…”).

Husk at ryde op efter dig selv

I vores fælles kældergang ved siden af vaskeriet. Ourøgade (omkring nr. 19 og 21) – er der stablet en masse ting op.

Efter godt en uges opmagasinering i mellemgangen, har vi sammen med varmemesteren tilladt os at kigge i sagerne. Der er bla. fundet personlige papirer med navnet Asger Markus Mortensen. Vi er pt ikke bekendt med dette navn på ejendommen.

Men opfordringen går på, at den rette ejermand hurtigst muligt får tingene på rette plads – om det være sig, skrald, storskrald eller kælderrum.

De personlige papirer kan hentes/udleveres ved henvendelse til Bestyrelsen. Er tingene ikke fjernet inden weekenden – må vi af vores fællesudgifter betale for at få ryddet op.

 

Der ligger også en reol på hjørnet af Ourøgade og Bryggervangen. Er der nogen der efter en uges tid skulle have fået kræfter til at bære den hele vejen hen til storskrald ville det være velset.

Betaling af vaskeri udskudt pga. manglende internet til vaskeriet

Vaskeriet har siden 1. december ikke haft internetforbindelse. Det har derfor ikke været muligt at reservere tid via online booking, og det har heller ikke været muligt for administrator at trække data ud omkring forbrug.
Andels.net arbejder hårdt på at løse udfordringerne med internetforbindelse til vaskeriet, så begge dele igen bliver muligt. Det betyder, at vi for anden måned i træk ikke bliver opkrævet for vaskeri, og at vi i næste måned må betale for tre måneder. Besked følger, når online-booking er i drift igen.

Nye priser i vaskeriet

Da vaskeriet blev bygget var det tanken at det skulle være selvfinansierende. Ud fra de seneste regnskaber har vi i bestyrelsen derfor besluttet at hæve priserne, for at sørge for at vaskeriet får opbygget en egenkapital til driften.

Priserne kan ses her. De vil træde i kraft fredag d. 11/2-2011