Overgang fra Newsec til CEJ

Kære ejere og lejere

Foreningen er i gang med at skifte administrator, som det blev enstemmigt vedtaget ved en ekstraordinær generalforsamling i december. Fra den 1. februar er det derfor CEJ, der er vores administrator.

Alle ejere vil omkring administratorskiftet modtage kontaktoplysninger på vores nye administrator, CEJ. Indtil da vil bestyrelsen gerne opfordre til, at I kun kontakter Newsec, hvis det er meget presserende sager.

3 vigtige punkter at notere sig:

  1. ProBo, hvor nogle beboere har kontaktet bestyrelsen og oprettet sager, skal ikke længere bruges til dette formål.
  2. Du skal bruge foreningens hjemmeside (www.bryggervangen.com) til bestilling af vaskebrikker, navneskilte og så videre. Vi beklager, hvis der i den kommende tid er lidt ekstra bestillingstid på vaskebrikker og navneskilte.
  3. Du kan med stor sandsynlighed finde svar på dine spørgsmål på hjemmesiden. Men hvis det ikke er tilfældet kan du selvfølgelig fortsat kontakte bestyrelsen på mail: bestyrelse@bryggervangen.com.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

🔗 Relaterede links

Husk vores ekstraordinære generalforsamling på torsdag

Kære ejere

Hermed en venlig påmindelse om foreningens ekstraordinær generalforsamling, der afholdes torsdag den 18. december, kl. 17.30, i Østerbrohuset (Århusgade 103, 2100 København Ø).

Vi forventer at afholde en kort, stående ekstraordinær generalforsamling, og opfordrer samtidig til at man benytter sin fuldmagt, hvis man ikke kan deltage. Alle ejere har fået dette tilsendt en fuldmagt sammen begrundelsen for bestyrelsens forslag om skift af administrationsselskab.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Kære ejere

Herved indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes torsdag den 18. december, kl. 17.30, i Østerbrohuset (Århusgade 103, 2100 København Ø).

Der vil være følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Bestyrelsen stiller forslag om skift af administrationsselskab. I kan læse begrundelsen for bestyrelsens forslag i denne indkaldelse.

Hvis du er forhindret i at deltage, kan du benytte dig af muligheden for at videregive en fuldmagt, som alle ejere har fået tilsendt. Fuldmagter kan afleveres i bestyrelsens private postkasser, postkassen for ejendomsservice ved Ourøgade 33 (Kælderen), samt den sorte postkasse i gården ved nedgangen til kælderen i Ourøgade 31.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

VIGTIG info vedr. brev fra Newsec

Kære alle

Der er desværre sket en fejl ved Newsec, som medfører, at alle ejere har fået fremsendt fejlbehæftet information vedrørende indbetaling / deltagelse i fælleslån for Kloak- og gårdhaveprojektet.

Ejere har fået denne information enten pr. email eller i e-boks, afhængigt af, hvor man normalt modtager sin digitale post fra Newsec.

Vi har netop fået oplyst, at der er fremsendt ny og korrekt information – vi beder derfor alle ejere om at se bort fra den først fremsendte information (afsendt d. 17. marts), og udelukkende forholde sig til den nye. Forskellen kan også ses på beløbet – for en lejlighed med fordelingstal 4 er beløb til betaling eksempelvis kr 57.941,35 (og dermed IKKE kr 115.882,70).

Se den KORREKTE liste over beløb samt regnskab her: Kloak- og gårdhaveprojekt

For ejere, der er tilmeldt digital post fra Newsec i e-boks, er den nye skrivelse endnu ikke igennem systemet, men den er på vej. For ejere, der normalt modtager digital post fra Newsec via email, bør den nye skrivelse være at finde i jeres indbakke (tjek evt. spam).

Hvis du allerede har nået at indbetale beløbet før fejlen blev rettet, beder vi dig tage direkte kontakt til Nicoline ved Newsec (nicoline.romeyke@newsec.dk). Oplys her ejerlejlighedsnummer, navn, adresse og kontonummer. Herefter vil hun sørge for, at differences tilbagebetales.

Vi og Newsec beklager både forvirring og de gener dette har medført.

Beklagende hilsner fra Havegruppen & Bestyrelsen

Påmindelse: beslutning vedrørende fælleslån

Kære ejere

Hermed en venlig påmindelse: som vi meldte ud i slutningen af februar, kan vi nu afslutte byggeprojektet vedrørende fugt i tagkonstruktionen.

Derfor minder vi alle ejere om at tage stilling til, hvorvidt man ønsker at indgå i fælleslånet eller indbetale det samlede beløb kontant. Dette skal i så fald ske senest d. 11. marts.
Alle ejere har modtaget denne information fra Newsec. Her findes også eksakt beløb samt betalingsoplysninger.

OBS det er vigtigt, for at Newsec kan kontere beløbet korrekt, at man kun skriver sit kundenummer (tidligere kaldet ejerlejlighedsnummer) i noten ved overførsel. Dit kundenummer findes også i skrivelsen.

Venlige hilsner fra bestyrelsen