Sommer i haven

Kære beboere og ejere

Sommeren er over os, og vi kan se at mange nyder at opholde sig i, og benytte haven i det dejlige sommervejr.
Dette er vi naturligvis glade for, men vi ønsker samtidig at opfordre til, at alle husker at overholde vores netop opdaterede Hus- og Haveorden. Denne kan findes her: Hus- og haveorden

Vi har i den seneste tid fået et par henvendelser i bestyrelsen vedrørende vores gårdhave. Disse henvendelser har drejet sig om støj fra gården og køretøjer parkeret i gården.

Derfor må vi endnu engang pointere, at det er vigtigt at man (selv ved festlige lejligheder) overholder vores Hus- og Haveorden, samt at motoriserede køretøjer ikke er tilladt i gården. Heller ikke med motoren slukket.

Herudover vil vi desuden huske alle beboere på, at ønsker man at grille i haven, kan man benytte de fælles grill, der er stillet frem til sommeren. Benytter man dem, gør man dem selvfølgelig grundigt rene, så de næste beboere kan benytte dem.
Ønsker man at benytte egen grill (evt. engangsgrill) må denne ikke stilles direkte på græsset, og kul må først smides ud når de er afkølet tilstrækkeligt.
Flere husker måske sidste års episode med ild i skraldespanden, som opstod på grund af varme grillkul.
Lad gerne engangsgrillen stå i gruset natten over, og husk så at smide den ud næste dag.
Hold dig i øvrigt altid orienteret i forhold til grill- og afbrændingsforbud i denne varme og tørre tid.

Vi ønsker alle beboere en rigtig dejlig sommer!

Lune hilsner fra Bestyrelsen