Opdateret: Fuldmagt til generalforsamling

Den 29. april er der generalforsamling i Ejerforeningen Bryggervangen.

Hvis du er ejer og er forhindret i at komme til generalforsamlingen, kan du aflevere fuldmagt til bestyrelsesformand, Anne-Mette Thordal-Christensen, i Ourøgade 23, 3. th. En skabelon til fuldmagten kan hentes her.

På fuldmagten må man meget gerne angive, om man stemmer for eller imod de fremsatte forslag.

Hvis du afleverer fuldmagten til andre end bestyrelsen, skal du huske at give vedkommende stemmesedlen med.

Nyhedsbrev april 2010

Det nyeste nyhedsbrev fra april 2010 er netop kommet. Det er blevet sendt til alle ejere sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Lejere vil modtage nyhedsbrevet i deres postkasse inden længe.

Indtil videre kan du læse nyhedsbrevet her.

Tørretumbleren er repareret!

Der har i længere tid været problemer med tørretumbleren, der i perioder ikke har kunnet tørre tøjet ordentligt. Teknikere har flere gange været på sagen, men det har ikke været muligt at finde fejlen.

Nu har vi taget os af den sidste mulige fejlkilde. Viceværten har udskiftet relæet i maskinen, så nu burde problemet være løst én gang for alle.

Skulle du mod forventning opleve yderligere problemer med tørretumbleren (eller vaskemaskinerne), bedes du skrive en mail til viceværten, hvori du beskriver problemets karakter og oplyser den dato, du har opdaget det.