Vil du være med til at forny hjørnet ved Bryggervangen 12?

Vi har en nyetableret arbejdsgruppe, der har til formål at komme med et forslag til udnyttelse af trekanten på fortorvet ved Bryggervangen 12.

Ejerforeningen har besluttet at støtte projektet økonomisk, og målet er samtidig at få penge fra Københavns Kommunes Områdefornyelse på Ydre Østerbro, så vi kan få et lækkert gademiljø.

Vi har frie hænder til at finde på, og du kan være med til at tænke ud af boksen. Du kan være både ejer eller lejer – og det eneste krav for at deltage er engagement og et ønske om at gøre noget godt for vores gade. Kunne det være noget for dig, så send en mail til bestyrelse@bryggervangen.com eller læg en seddel i min postkasse (Ourøgade 23, 3. th).

Arbejdsgruppen forventer at holde sit første møde tirsdag d. 29. maj kl. 18-19. På mødet vil jeg fortælle lidt om rammerne for projektet, og vi skal lige hilse på hinanden og tale om nogle indledende idéer til udnyttelsen.
Hvis du har lyst, kan du læse mere om områdefornyelsen her: hjemmesiden.

Med venlig hilsen
Anne-Mette Thordal-Christensen
Ourøgade 23, 3. th

Barnevognsrum

Det nye barnevognsrum er nu klar til at blive taget i brug.

Pladserne skal derfor uddeles. Der er 3 pladser, som uddeles ved lodtrækning.

Man kan skrive sig op til en plads ved at skrive en mail til bestyrelse@bryggervangen.com

Fristen for tilmelding er d. 10/5 hvorefter pladserne uddeles.

Man får pladsen i 6 måneder, hvorefter der vil være en ny lodtrækning for de næstkommende 6 måneder.

Det nye barnevognsrum er placeret under Bryggervangen 12 ved det gamle byttehjørne.

Der er lavet en sliske på trappenedgangen i gården ved Ourøgade 19, så man nemt kan kører sin barnevogn ned i kælderen.

Bestyrelsen arbejder på sliske løsninger ved Ourøgade 31 trappen samt Sankt Kjeld Gade 25 så det vil være nemmere at benytte sit kælderrum til opbevaring af barnevogne.