Ekstraordinær generalforsamling torsdag d. 19/9-2013

En venlig reminder om at vi på torsdag har endnu en forsamling for at tage stilling til, om vi skal deltage i Klimakvarterets LAR-projekt. For at give et så fuldestgørende svar som muligt til Klimakvarteret, skal vi ved afstemningen være repræsenteret med 2/3 fordelingstal. Vi vil derfor gerne opfordre til, at hvis man ikke kan møde op ved afstemningen, at man da istedet sikre at få lavet en fuldmagt.

 

Affaldsskakten Ourøgade 29 er lukket med øjeblikkelig virkning

Affaldsskakten i Ourøgade 29 er lukket frem til uge 45 grundet voldsomme overtrædelser.

Der er kastet glasflasker, pizzabakker, øldåser og meget mere ned i skakten.

Vi kan på ingen måde tolererer at man smider glas og metal i skaktene, da det potentielt udgør en stor risiko for personalet der tømmer skaktene. Husk affaldsskaktene tømmes af mennesker ikke maskiner!

Der må KUN smides husholdningsaffald i skaktene.

Der er rig mulighed for at sortere sit affald og komme af med det på ret vis med de mange forskellige typer affaldscontainere der findes i begge affaldsskure i gården.

Med venlig hilsen

Viceværten