Nyt fra Østerbro Antenneforening

I torsdags blev der afholdt generalforsamling i Østerbro Antenneforening, som leverer tv til vores ejendom.

Det blev besluttet på generalforsamlingen at udvide Super-pakken med 6’eren og Canal 9. Dette medfører en prisstigning i Super-pakken fra 289-325 kroner.

Der til skal det siges at man gratis vil kunne nedgradere fra superpakken hvis man ikke ønsker at have pakken længere i forbindelse med udvidelsen og prisstigningen. Det koster ellers normalt 250 at ændre pakke. Ønsker man derimod at opgradere til superpakken vil det fortsat koste 250. Datoen for udvidelsen er endnu uvist, men det bliver formentligt omkring starten af august.

Derudover søger bestyrelsen i Østerbro Antenneforening en suppleant. Denne postition er åben for alle der ønsker at melde sig ind i deres bestyrelse. Man kan komme i kontakt med bestyrelsen på info@osterbroantenneforening.dk

Ydermere arbejder foreningen på at udvide vores tv pakker med flere HD kanaler. Deres problem er dog at de kun har et vist antal frekvenser de kan sende på. Og som det er nu optager de analog kanaler vi kan modtage en del frekvenser, som ellers kunne bruges på udbyggelse af de digitale kanaler. Foreningen vil derfor gerne vide hvor mange der stadig bruger et analogt tv og hvor mange der bruger digitalt. Er man ikke klar over hvilken type tv man har kan man finde ud af det ved at se om man kan modtage DR HD, DR K og DR Ramasjang. Kan man det har man et digitalt tv, og kan man ikke har man stadig et analogt.Vi har lavet dette digitale spørgeskema, så vi kan fortælle Østerbro antenneforening hvor mange i vores ejendom der har analogt eller digitalt tv. Vi vil derfor sætte pris på hvis i vil besvare spørgeskemaet.