Indvielse af Tåsinge Plads og besøg i vores gård lørdag den 6/12-2014

Kom og deltag i invielsen af Tåsinge Plads i Klimakvarter den 6. december fra kl 14.00-16.30. Her kan du opleve den nye Tåsinge Plads, som samtidig er Københavns første klimatilpassede byrum. Indvielsesprogrammet er tæt pakket med alt fra borgmesteren som gadekok over Klimakabaret, risengrød og livemusik. Hele programmet kan ses på http://www.klimakvarter.dk/

Som en del af programmet vil der være 2 kvartervandringer (mellem kl. 14.00 og 16.00), hvor Københavns Kommune blandt andet vil fortælle om Fremtidens Gårdhaver. Der vil herunder være besøg til vores gård og fremvisning af aquadukten og regnvandsbedet for interesserede gæster fra indvielsesfesten. Hjælp gerne med til at holde døren mellem de to gårde åben i den forbindelse. 

Alle er naturligvis meget velkomne til både indvielsesfesten, kvartervandringer og besøget i vores gård.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen og Projektleder for Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune