Generalforsamling 2020 – påmindelse

Kære beboere,

Bestyrelsen vil blot minde jer alle om årets generalforsamling, som afholdes onsdag d. 2. september kl 18.00. Vi forventer at afholde generalforsamlingen udendørs i foreningens have, omend det stadig er betinget af eventuelle COVID-19 restriktioner.

Sted og agenda følger i indkaldelse, som forventes udsendt i næste uge. Det kan oplyses, at kloak- og haveprojekt ikke vil være til afstemning i denne omgang, men behandles ved en senere, ekstraordinær generalforsamling.

Forslag fra beboerne skal være bestyrelsen i hænde senest 8 hverdage før generalforsamlingen, altså mandag d. 24/8. Disse kan sendes til bestyrelsen på bestyrelse@bryggervangen.com.

Sommerhilsner fra bestyrelsen

Risiko for støj- og støvgener i dele af kælderen

Kære beboere,

I forbindelse med det igangværende kloakarbejde skal gulvet i kælderen ved kælderrum 72, 77, 61 og 62 bankes op. 
Det vil starte ved rum 72 og 77 (ved opgangen til Ourøgade 27)  inden for de næste par uger, mens opbankningen ved 61 og 62 (ved opgangen til Ourøgade 29) vil ske lidt senere endnu. 

Opbankning af kælderens betongulv giver anledning til støv, så hvis I opbevarer sarte ejendele i jeres kælderrum i det område, kan det være en god idé at tage dem op i lejlighederne, eller dække dem til med plastik. 

Det bør mest være ejerne af rummene 71 og 78, som vil være berørt af støvet – de er blevet kontaktet direkte af bestyrelsen.

Vi beklager de gener, dette eventuelt må medføre.

Venlige hilsner fra Bestyrelsen

OBS: ved fælles hjælp

Kære beboere,

Sommeren er over os, og det er dejligt at se, at så mange benytter sig af vores fælles gårdhave.

Dog må vi fra bestyrelsen endnu engang gøre opmærksom på vores retningslinier for brug af vores fælles arealer – orienter dig her: http://www.bryggervangen.com/husorden-3/.

Benytter du dig eksempelvis af vores fælles havemøbler, beder vi dig stille dem tilbage på gruspladsen. Dette for, at vi kan komme til at ordne haven. Gøres dette ikke, skal ejendomsservice bruge tid på det, hvilket vi fælles skal betale for.
Lad os derfor hjælpe hinanden med at rydde op, når vi har benyttet vores fælles arealer.

Dette gælder også kælderarealerne – her oplever vi for tiden at der stilles forskellige effekter, udenfor kælderrummene. Dette er ifølge vores husorden ikke tilladt.

Bestyrelsen beder derfor alle være opmærksomme på at holde orden på vores ejendom.

På forhånd tak!

Sommerhilsner fra bestyrelsen

Generalforsamling 2020

Kære beboere,

Vi har nu fastsat en dato for årets generalforsamling.

Generalforsamling 2020 vil blive afholdt onsdag d. 2. september kl 18.00.
Dette er dog betinget af COVID-19 restriktioner.

Formel indkaldelse, sted og agenda følger, når vi kommer tættere på.

Forslag fra beboerne skal være bestyrelsen i hænde senest 8 hverdage før generalforsamlingen. Disse kan sendes til bestyrelsen på bestyrelse@bryggervangen.com.

Sommerhilsner fra bestyrelsen

Glædelig sommer – nyd haven, og husk at tage hensyn

Kære beboere,

Sommeren er over os, og det glæder os at se, at så mange allerede har taget vores fine have i brug.

For god ordens skyld, følger her et par påmindelser fra husordenen om brug af haven:

Med børn: Husk at lægge låget på sandkassen, og at rydde legesager væk.
Med grill: Husk at rense grillen efter brug og lad være med at smide varme kul i skraldespanden – brug i stedet askespanden.
Ved ophold: Husk at rydde op efter jer selv, lad være med at sætte dørene på hasp og vær stille kl 23.

Hele hus- og haveordenen kan findes her: http://www.bryggervangen.com/husorden-3/

Sommerhilser fra Bestyrelsen

OBS: vaskeriet midlertidigt lukket tirsdag d. 9/6

Kære bruger af vaskeriet,

Update tirsdag d. 9/6 kl 14.30: vaskekælderen er igen åben og klar til brug.

l

I forbindelse med arbejdet med kloakken, vil vaskeriet midlertidigt være
lukket for brug tirsdag d. 9/6.

Alle med reservationer i tidsrummet bedes afbestille tiderne for ikke at blive opkrævet, da maskinerne ikke vil være til rådighed.

Vi beklager eventuelle gener og håber på forståelse.

Venlige hilsner fra Bestyrelsen

Vil du være med i bestyrelsen?

Kære beboere,

Har du lyst til at vide, hvad fællesudgifterne bliver brugt til? Vil du lære dine naboer og vores ejendomsdrift at kende? Har du lyst til at få indflydelse og præge ejendommens fremtid? Vil du hjælpe med at løse beboernes store og små problemer?
Så burde du melde dig ind i bestyrelsen!

Vi har lige nu brug for flere medlemmer i bestyrelsen. Der vil være valg på foreningens generalforsamling, så du har tid til at overveje, om det skulle være noget for dig.

Husk at selvom det er dine forældre, der ejer lejligheden, kan du få dispensation til at sidde i bestyrelsen. Ejere der ikke selv bebor lejligheden er også mere end velkomne.

Send os gerne en mail (bestyrelse@bryggervangen.com), hvis du har nogen spørgsmål!

Datoen for årets ordinære generalforsamling er pga. COVID-19 endnu ikke fastlagt, men vil finde sted så snart det er muligt.

Venlige hilsner fra Bestyrelsen

OBS: tørretumbler midlertidigt ude af drift

Kære bruger af vaskeriet,

Etape 2 af kloakprojektet er godt i gang, og der graves bla. i kælderen og ved vaskeriet.

I forbindelse med dette, er vi nødsaget til at rykke tørretumbleren i vaskeriet et stykke tid. 

Miele er ved at undersøge, om vi kan have en midlertidig tilslutning af tørretumbleren mens den er flyttet og gravearbejdet i vaskeriet står på. Dette vender vi tilbage med yderligere information omkring.

Fra tirsdag d. 28.04.2020 gælder det desværre i første omgang, at tørretumbleren ikke kan benyttes.

Vi beklager, men håber at kan melde mere ud snarest.

Vaskemaskinerne kan fortsat benyttes.

Venlige hilsner fra Bestyrelsen

OBS: vaskeriet midlertidigt lukket

Kære bruger af vaskeriet,

Som tidligere beskrevet er Etape 2 af kloakkens renovering nu påbegyndt.

I forbindelse med dette, vil vaskeriet midlertidigt være
lukket for brug fredag d. 24/4 indtil kl 15.30.

Alle med reservationer i tidsrummet bedes afbestille tiderne,
da maskinerne ikke vil være til rådighed.

Vi beklager og håber på forståelse.

Venlige hilsner fra Bestyrelsen

OBS: støj- og støvgener i vaskeriet

Kære bruger af vaskeriet,

Fra mandag d. 20. april påbegyndes ophugning af gulvareal i vaskeriet i forbindelse med renovering af kloak i Etape 2.
Dette vil give ekstraordinære støv- og støjgener.

Undgå eller revurder derfor venligst tørring/ophængning af tøj, specielt i dagtimerne, i vaskeriet.

Vi beklager og håber på forståelse.

Venlige hilsner fra bestyrelsen

Udskudt: ordinær generalforsamling

Kære beboere,

Mange af jer har nok allerede gættet det. Vi bliver nødt til at udskyde E/F Bryggervangens årlige ordinære generalforsamling grundet COVID-19.

Årets ordinære generalforsamling var planlagt til afholdelse d. 28. april. Bestyrelsen ved desværre endnu ikke, hvornår den ordinære generalforsamling kan afholdes. Dette afhænger af regeringens og myndighedernes ophævelse af restriktioner.

Vi arbejder løbende på at klargøre materiale til den ordinære generalforsamling, således at vi hurtigt kan indkalde og afholde den når det er muligt.

Venlige hilsner fra Bestyrelsen

Renovering af kloak og rør – Etape 2

Kære beboere,

Efter vi nu er ved at være i mål med ’Etape 1’ med renovering af rør og kloak, både ude og inde, i afsnittet ved Bryggervangen og ned til før vaskeriet ved Ourøgade 21, er det tid til at påbegynde næste etape.

Bestyrelsen har på baggrund af det entydige mandat fra den ekstraordinære generalforsamling besluttet, at igangsætte den del af kloakarbejdet som vi kalder Etape 2.

I Etape 2 for kloakarbejdet indgår både ud- og indvendige rør og kloak for hhv. vaskeri samt arealet fra Ourøgade 23-27.

Dette betyder helt konkret, at kloakfirmaet kort efter påsken vil fortsætte med at grave videre ned ad langsiden i gården ved Ourøgade, forbi vaskeriet og ned til kældernedgangen ved Ourøgade 27. Kloakfirmaet har meddelt bestyrelsen, at de overholder COVID-19 retningslinjerne for arbejder fra Dansk Byggeri.

Kloakfirmaet har oplyst, at der er brug for adgang til foreløbig to kælderrum i det afsnit af kælderen, som bliver berørt ved arbejdet i Etape 2. Bestyrelsen kontakter ejerne af de to rum direkte, for at finde en løsning, mens arbejdet står på. Hvis det senere viser sig nødvendigt med adgang til yderligere kælderrum, vil bestyrelsen kontakte ejere direkte, og hvis det ikke lykkes, da evt. via opslag på hjemmesiden.

Yderligere har kloakfirmaet oplyst, at såvel kælderarealet og vaskeriet forventes at kunne forblive åbne og tilgængelige mens arbejdet står på, men håber på gensidig hensyntagen, når man benytter de berørte arealer. Der vil være også være ophugning af beton og forskelligt gravearbejde inde i kælderen, hvorfor alle beboere med kælderrum i det berørte areal, selv skal sikre afdækning eller omplacering af genstande i kælderrummet.

Ligeledes gælder det for fællesvaskeriet, at vi vil gøre alt for, at der ikke behøves at være lukket i perioden, hvor arbejdet står på. Det må forventes, at der foregår arbejde i vaskeriet, som kan både være støvende og til tider inddrage en del af arealet i vaskeriet. Derfor henstiller vi til, at begrænse tørrepladsen, og hvis man ønsker at sikre sig mod eks. støvgener fra arbejdet, så bør man tørre tøjet i egen lejlighed.

Det vil også være sandsynligt, at dørene til vaskeriet i tidsrummet, hvor arbejdet står på, vil stå åbne.

Kloakarbejdet såvel ude som inde, vil hovedsageligt stå på i hverdage fra kl. 7 til kl. 15:30. Bestyrelsen henstiller til at man specielt i dette tidsrum begrænser gennemgang af arealet, hvor der arbejdes, men også i øvrigt af hensyntagen for minimering af at træde mere snavs og skidt rundt i arealet, end højst nødvendigt.
Dette vil være til stor hjælp for både ejendomsservice og kloakfirmaet.

Det er ydermere aftalt med kloakfirmaet, at så længe regeringens retningslinjer om at så mange af os som muligt arbejder hjemme, er gældende, vil kloakfirmaet først påbegynde arbejdet med larmende maskiner kl. 7:30, da man starter med rengøring iht. COVID-19 retningslinjer fra Dansk Byggeri.

Bestyrelsen har endnu ingen tidshorisont for, hvornår arbejdet med Etape 2 kan forventes færdigt, men vi håber at det i Etape 2 ikke har så mange gener for beboerne, da vi forsøger at holde såvel vaskeri, kælder og skakter åbne, mens arbejdet står på. Bestyrelsen vil løbende melde ud her på hjemmesiden, når der måtte ske nyt omkring arbejdet for Etape 2.

Vi håber på gensidig hensyntagen undervejs, og glæder os meget over, at vi selv i en tid som denne med coronavirus, også kan have fokus på de store projekter på vores fælles ejendom.

Venlig hilsen Bestyrelsen