Udendørs belysning ny med timer-funktion

Da udendørsbelysningen i den senere tid,har stået og brændt 24 timer i døgnet, er der blevet sat timerfunktion på. Dvs. skulle den opmærksomme beboer nu se, at lyset er slukket i dagtimerne, så er det helt med vilje.
Timerfunktionen er indstillet således, at belysningen på udendørsarealerne er tændt fra kl. 16.00 til kl. 07.00.
Skulle der uregelmæssigheder eller kommentarer til dette, send da en mail til viceværten.

Hjemmesiden

I nat har vi flyttet vores hjemmeside over på vores eget domæne – www.bryggervangen.com. Hvor vi før havde det på bryggervangen.wordpress.com

Alle der før har været tilmeldt vores online nyhedsbrev, bør stadig være tilmeldt.

Er dette ikke tilfældet, kan man tilmelde sig igen på www.bryggervangen.com i højre side.

Oplever man nogle problemer på siden vil vi meget gerne hører fra jer på bestyrelse@bryggervangen.com så vi kan rette fejlen.

Afhentning og aflevering af ovn & petroleum for interimistisk varme

For de berørte opgange hhv. de enkelte beboer, der har modtaget skrivelse om interimistisk varme, er der mulighed for at afhente ovn/petroleum på ejendomskontoret på følgende tidspunkter:

TIRSDAG d. 1. November – kl. 19.30 til kl. 20.30
ONSDAG d. 2. November – kl. 7.00 til kl. 8.00

MANDAG d. 7. November – kl. 16.30 – 17.15
TIRSDAG d. 8. November – kl. 7.15 til kl. 8.00

Vi vil løbende holde hjemmesiden www.bryggervangen.com opdateret for nye datoer/tidspunkter. Dog henstilles det til, at hvis man ønsker en ovn, bedes den afhentet snarest muligt.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Varme på 5. sal

Til orientering ved vi at der har været nogle problemer ekstraordinært på 5. sal, da vi startede centralvarmesystemet op i sidste måned.

5. sal er ikke som sådan berørt af den nye rørføring eller varmecentral. Men da entreprenøren har skulle flytte nogle rør og slanger fra det ene anlæg til det andet, så kan det ikke undgås, at der har kunnet komme luft i systemet.

Lejlighederne på 5. sal har en såkaldt ” automatisk udluftnings ventil”, men af forskellige årsager, som feks kalk eller for meget “luft” – har de ikke fungeret optimalt.

Det er aftalt at Entreprenøren Finn L. Davidsen kontaktes, når der måtte være et problem med varmen – også på 5. sal.  Bestyrelsen har ligeledes aftalt med Finn L. Davidsen, at man tager bestik af situationen induviduelt. Er det noget som kan laves i den enkelte lejlighed, så gør man det, og er ventilen defekt vil den blive skiftet ud af Finn L. Davidsen.

Dvs. er der problemer med varmen – også hvad angår 5. sal – så bedes man tage fat i entreprenøren Finn L. Davidsen, kontakt person: Thomas Pedersen 22 10 14 73
Der vil tage bestik af situationen og få løst problemet på bedste vis, og hurtigst muligt.

Dog er det altid vigtigt – spec. for 4. sal’s lejlighederne – at få luftet ud i radiatorerne, da der ofte kan være luft i rørene.

Parfumefri vaskemaskine i vaskeriet

Flere i ejendommen har efterspurgt en parfumefri vaskemaskine i vaskeriet.

Vi som bestyrelse ønsker at hører hvad i som beboere syntes om ideen inden vi tager en beslutning. Vi vil derfor gerne bede jer “stemme” via dette link 

 

Tanken er at lade, 1 af vores 3 vaskemaskiner, være en parfumefri vaskemaskine.

Dvs. man ikke må bruge et vaskemiddel eller skyldemiddel der indeholder parfume i denne maskine.

Det skyldes, der er flere parfume allergikere, familier med små børn og andre som ser fornuft i at bruge parfume fri vaskemidler – som bliver generet af at bruge en maskine som kan have parfume rester fra forrige vaske.

 

 

Ny info vedr rørprojektet – Bryggervangen 14 & 16 bemærk ændret tidsplan

Bestyrelse og rådgiver ønsker hermed igen at give beboerne information om den igangværende byggesag med udskiftning af brugsvandsinstallationer i køkken og badeværelse samt centralvarmeanlægget.

Tidsplan:

Vi kan oplyse, at hovedtidsplanen for projektet ændres for de sidste opgange, idet det fastholdes at påbegynde og afslutte en opgang hver 14. dag. For at følge dette mønster helt til slut, rykkes opstart i lejligheder i Bryggervangen 16 til primo 2012. Herved sikres, at der ikke mangler udførelse af arbejder i påbegyndte lejligheder ved jul og nytår. Se venligst revideret hovedtidsplan på sidste side.

For at tidsplanen overholdes, er det vigtigt, at køkken og badeværelse samt område foran radiatorer i stue og værelse er ryddet inden opstart og under udførelsen, således at håndværkerne har fri adgang.

 

 

Rensning:

Husk jævnligt at rense filtre (perlator) ved vandhaner i køkken og badeværelse – specielt i forbindelse med udskiftning af vandinstallation, idet der kan løsne sig snavs fra belægning i det gamle rørsystem ved åbning og lukning for vandet som stopper disse filtre.

Læs venligst hele skrivelsen fra vores rådgivende ingeniører Peter Jahn & Partner A/S her
Skrivelsen er ligeledes lagt i alle postkasser Ourøgade 21 & 19 samt Bryggervangen 12, 14 & 16

Afhentning af ovn petroleum for interimistisk varme

For de berørte opgange hhv. de enkelte beboer, der har modtaget skrivelse om interimistisk varme, er der mulighed for at afhente ovn/petroleum på ejendomskontoret på følgende tidspunkter:

MANDAG d. 17. oktober – kl. 19.00 til kl. 20.30

TIRSDAG d. 18. oktober – kl. 7.15 til kl. 7.45

MANDAG d. 24. oktober – kl. 21.00 til kl. 22.00

TIRSDAG d. 25. oktober – kl. 7.15 til kl. 7.45

Vi vil løbende holde hjemmesiden www.bryggervangen.com opdateret for nye datoer/tidspunkter. Dog henstilles det til, at hvis man ønsker en ovn, bedes den afhentet snarest muligt.

Byttehjørnet lukker!

Bestyrelsen har besluttet at lukke byttehjørnet.

Dette skyldes dels at der adskillige gange er blevet stilt ting der nede, som ikke hører til i Byttehjørnet – og som derfor koster ejerforeningen penge i form af afskaffelse af genstandende.

Det skyldes også at vi har modtaget flere henvendelser fra beboere omkring Byttehjørnet, som er generet af det store misbrug af Byttehjørnet.

 

Byttehjørnet lukkes d. 21/10-2011.